Få mere ud af dine jordprøver

Hvorfor jordprøver?

Der er flere gode grunde til jævnligt at få udtaget jordprøver på bedriften:

• Resultaterne af jordprøverne kan få stor betydning for økonomien i form af besparelser på gødning eller kalk eller ved behov for ekstra tilførsel

• Gamle jordprøver kan medføre forkerte beslutninger og tab

• Høje afgrøde- og gødningspriser skærper kravene til opdaterede jordprøver

• Ubalance mellem tilførsel og bortførsel af næringsstoffer bliver sværere og dyrere at rette op på med tiden

• Marginalerne tæller - det gælder om at optimere alle led i produktionen - jorden er et af bedriftens vigtigste produktionsapparater

• Fokuser på, at alle arealer yder optimalt - accepter ikke dårlige områder, hvis der kan gøres noget ved det

• Opnå sikkerhed for, at det er forsvarligt at spare på gødningen i kortere perioder

• Erfaring for, at der flere steder ses for høje Rt og Kt og for lave Pt og Mgt

Hvad koster det og hvad er gevinsten?

• Prisen på jordprøver er alt afhængig af ambitionsniveau fra 10 til 50 kr/ha/år (se priseksempler)

• 20% besparelse på P og K ved høje og meget høje Pt og Kt på 20% af bedriftens areal kan give en gevinst på ca. 27 kr/ha (se beregning)

• 10% udbyttetab f.eks. pga. mangan- eller fosformangel på 10% af bedriftens areal kan give et tab på 80 kr/ha (se beregning)

• Udgiften til jordprøver udgør < 2% af udgiften til gødning

• Udgiften til jordprøver udgør < 0,05% af prisen på indkøb af ny jord - tjek hvad du køber inden du køber og brug evt. dårlige tal som argument for nedslag

Hvor tit skal der udtages prøver?

• 4-5 år mellem hver prøvetagning er normalt

Hvordan får jeg mest ud af jordprøverne?

En grundig forberedelse er vigtig for at få mest muligt ud af jordprøverne - her er nogle generelle råd:

• Lav en plan for udtagning af jordprøver

  • inddel arealerne i områder mht. humusindhold og lerindhold (jordbundsvariation)

  • indtegn lavninger, lerknolde, sandpletter, problemområder

  • indtegn tidligere betydende dyrkningsgrænser

  • indtegn placering af tidligere markstakke for gødning, foderstakke og fodersteder, kalk, halm, nedlagte veje, ejendomme, gærder mv.

  • brug udbyttekort, EM38, topografisk kort, luftfoto, tidl. jordprøver og erfaring til inddeling i dyrkningsområder

• Angiv JB-nr. og humusindhold for hver prøve eller få lavet en feltbedømmelse ved udtagningen

  • kalkbehov, Kt, Mgt afhænger af JB/humus

  • få højere N-kvote ved teksturanalyser, hvis det er sandsynligt, at marken kan opgraderes fra f.eks. JB4 til JB6 (hvede +12 kg N/ha) eller fra JB6 til JB7 (hvede +13 kg N/ha )

  • der bør korrigeres for lav rumvægt for humusjord

• Udtag prøverne korrekt

  • godt fri af forager og markkanter, skråt i forhold til dyrkningsretning for at undgå effekt af f.eks. halmstrenge og gødningsstriber

  • konstant udtagningsdybde (pløjelag, ca. 0-25 cm), ikke råjord med kalk

  • mange delprøver for at udjævne variationen (min. 12-15 stk. pr. prøve) - hvis ikke hele prøven anvendes skal der blandes grundigt inden udtagning af delprøve

  • udtag langs ruter i stedet for punkter for at få bedre områdedækning

  • ingen opløselig gødning forud for prøvetagning (evt. kun N)

  • evt. husdyrgødning kan påvirke resultatet afh. af tidspunkt

• Benyt egnet udstyr, emballage og håndtering

  • rent prøvetagningsudstyr og emballage

  • Znt (ikke galvaniseret bor), Bt ikke papir/pap, Mnt (hurtig tørring), N-min. (afkøling og evt. nedfrysning)

• Udtag med rette prøvetæthed

  • positionsbestemt kalk- og gødningstildeling (ca. 1 ha pr. prøve)

  • helmarkstildeling - evt. med grovere delområder (2-5 ha pr. prøve)

• Brug GPS til logging

  • dokumenter hvor prøverne er taget med GPS, så man kan finde tilbage og udtage samme sted ved næste prøvetagning

  • se på udviklingstendenser for hver prøvetagning

• Udvælg de rette analyser

  • standard er Rt, Pt, Kt, Mgt

  • ekstra: Cut (sandede pletter/humusjord, korn, bælgplanter, spinat, lucerne), Bt (roer, raps), Znt (majs), Mot (roer, havre, bælgplanter, korsblomstrede)

• Angiv kalkniveau og tilførsel af organisk stof

  • kalkkrævende afgrøder (roer, sukkerroer, vårbyg), middel (hvede, vinterbyg, raps, ært, kløver), lav (kartofler, havre, rug, græs)

  • nedmuldning, husdyrgødning

Hvad giver GPS Agro dig af fordele?

• En udtagningsstrategi baseret på EM38-data, luftfoto, udbyttekort og/eller præcise højdekurver (topografi) samt evt. dine egne erfaringer

• Dokumentation for hvor prøverne er blevet udtaget og dermed mulighed for at udtage dem nøjagtig samme sted næste gang. På den måde kan du bedre sammenligne prøverne fra gang til gang og får derfor bedre indblik i, hvordan tallene udvikler sig med tiden

• Sikkerhed for ensartet udtagningsdybde samt korrekt antal delprøver

• Mulighed for at beregne positionsbestemt kalk- og næringsstofbehov og dermed en mulighed for at optimere både dyrkningsegenskaberne og økonomien på samme tid

• Udskrifter af markkort, der giver et godt overblik over, hvor prøverne er udtaget samt tallenes størrelse (Rt, Pt, Kt, Mgt, Cut osv.)

• Analyser foretaget af akkrediteret jordbundslaboratorie

• Kommentarer til resultaterne samt anbefalinger til fremtidig kalknings- og gødskningsstrategi. Udarbejdelse af positionsbestemte kalktildelingskort foretages på timebasis

• Kopi af alle digitale data, så du evt. selv kan arbejde videre med dem

Hvad gør jeg for at komme videre?

• Kontakt GPS Agro - Casper Szilas, mobil 2830 2507

Overvej evt. at få udført en EM38 kortlægning forud for jordprøveudtagningen.

• EM38 kortlægningen giver dig overblik over jordbundsvariationen/lerindholdet og dermed mulighed for at optimere:

  • Jordprøveudtagning

  • Kalkning

  • N-gødskning

  • Mangansprøjtning

  • Sædskifte

  • Jordbehandling

  • Udtagning af jord

  • Dræning og afvanding

Læs mere om EM38 kortlægning her.

EM-38 kortlægning kan foretages i perioden november til og med april forudsat, at jorden er frostfri.

Se en oversigt over, hvilke maskinstationer i dit område, der kan sprede kalken positionsbestemt her: Landsforeningen af Danske Maskinstationer